Lange dueller drænede Tauson for energi i US Open-exit
Tennisspilleren Clara Tauson blev ramt af varmen og er færdig i US Open for juniorer i både single og double.
Der er ikke længere dansk tennisislæt tilbage i US Open.
Frederik Løchte Nielsen og Caroline Wozniacki var tidligere slået ud af grand slam-turneringen, og onsdag aften sluttede den også for Clara Tauson.
I anden runde af juniorernes US Open tabte sjetteseedede Tauson med 6-1, 2-6, 5-7 til den ukrainske kvalifikationsspiller Dasha Lopatetskaya.
Varmen og mange hårde dueller gjorde det svært for det 15-årige danske tennistalent.
- Jeg plejer ikke at have problemer med hede, men i dag (onsdag, red.) havde jeg det skidt med varmen, og hvis vi spillede lange dueller, drænede det mig for energi.
- Men det hjalp heller ikke noget, da jeg forsøgte at korte duellerne ned, for jeg lavede for mange fejl, siger Tauson til Politiken.
Også i doubleturneringen tabte Tauson onsdag aften.
Sammen med italienske Elisabetta Cocciaretto endte det med nederlag på 4-6, 4-6 til Selma Stefania Cadar og Viktoria Kanapatskaya.
- Selvfølgelig var jeg ikke stærkt motiveret lige efter singlen, og jeg havde ikke fået noget at spise. Men jeg prøvede at tage det som en sjov oplevelse, og jeg synes også, at vi kæmpede for vores chance.
- Vi gjorde, hvad vi kunne. De andre spillede bare en god kamp, forklarer danskeren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned