Langtidsskadet City-tysker øjner snarligt comeback
Ilkay Gündogan nåede at spille 16 kampe for Manchester City, før han 14. december 2016 blev knæskadet for resten af sæsonen. Foto: /ritzau/AP/Rui Vieira
/ritzau/AP/Rui Vieira
Manchester Citys midtbanespiller Ilkay Gündogan er snart tilbage fra den knæskade, han pådrog sig i december.
Efter mere end et halvt år ude med skade ser det nu ud til, at Manchester Citys tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan er ved at være klar til comeback.
Det fortæller den 26-årige tysker til Manchester-klubbens hjemmeside.
- Jeg har meget arbejde at gøre, før jeg er tilbage, men jeg er klar, og jeg arbejder hårdt. Og jeg har det godt, siger Ilkay Gündogan.
- Lige nu venter jeg bare på at mødes med holdet igen. Så kan jeg måske være med til de første træninger stille og roligt, lyder det fra tyskeren.
Han skiftede sidste sommer til Manchester City fra Borussia Dortmund, og det blev til 16 kampe og fem mål for englænderne, før han midt i december 2016 pådrog sig en alvorlig knæskade i et Premier League-opgør mod Watford.
I den efterfølgende kamp mod Arsenal bar Manchester City-spillerne alle en trøje med Gündogans navn og nummer forud for kampstart.
Og nu er den langtidsskadede midtbanespiller altså snart klar til comeback.
- I løbet af de næste uger kan jeg forhåbentlig tilslutte mig holdet i træningerne og selvfølgelig også kampene.
Manchester Citys næste kampe er ved venskabsturneringen International Champions Cup, der begynder sidst i juli.
Her er modstanderne Real Madrid, Manchester United og Tottenham Hotspur.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned