Lars Bak afviser urent trav efter gamle dopinganklager
Lars Bak (tv.) afviser blankt at have brugt doping tidligere i sin karriere, som en tidligere dopinglæge ellers påstår. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
En tidligere hollandsk dopinglæge hævder, at Lars Bak har brugt epo. Danskeren afviser beskyldningerne.
Den danske cykelrytter Lars Bak (Lotto Soudal) bliver af en tidligere hollandsk dopinglæge hængt ud som dopingsynder tidligt i sin karriere.
Den 75-årige læge Peter Janssen, som i dag bor i Thailand, mener, at alt kendskab til doping skal lægges frem, og derfor er han begyndt at fortælle om sine oplevelser.
Ifølge TV2 Sport bliver Lars Bak nævnt af Janssen i en artikel i det hollandske medie De Volkskrant.
- Jeg kan huske, at Lars Bak vandt 1. etape i Luxembourg Rundt i 2004. Meget fint, men vi går til dopingkontrol, og han siger lettere panisk til mig: "Jeg har taget epo. Pokkers også." Men det gik fint, siger 75-årige Peter Janssen til De Volkskrant.
Men de anklager afviser Lars Bak blankt over for mediet gennem sit belgiske hold.
- Jeg er 37 år, har været professionel atlet i 16 år, og jeg har altid elsket og arbejdet for en ren sport. Dette er meget frustrerende og fejlagtigt. Jeg har aldrig taget forbudte stoffer, lyder det fra Lars Bak.
Bak kørte i 2004 for holdet Bankgiroloterij, mens han året efter kørte for Bjarne Riis på Team CSC.
Senere har danskeren kørt for HTC-Columbia og siden 2012 for Lotto Soudal.
Forældelsesfristen i dopingsager er på ti år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned