Lars Bak: Gadeløbet i Hadsten er hårdere end 21. etape
21. etape af Tour de France kaldes normalt paradekørsel eller champagnekørsel, og løbet på Champs-Elysees er heller intet at regne i forhold til den udfordring, der venter Lars Bak på torsdag i Hadsten, hvor der køres gadeløb.
- Ja, det er mere hårdt. Det er en time på tærsklen. Også fordi man måske får lidt for meget alkohol i aften, og så bliver benene tykke, og man får ikke trænet.
Der danske Lotto Belisol-rytter vandt løbet i Hadsten sidste år, og i år skal han køre mod blandt andre Jakob Fuglsang, Brian Vandborg og den danske mester Michael Mørkøv.
- Mit mål er at forsvare min sejr fra sidste år, og så skal jeg undgå at falde helt igennem, griner Lars Bak.
- Nej, det bliver sgu hårdt i år, for sidste år var det dagen efter VM i enkeltstart, og der var man trods alt lidt mere restitueret.
- Det er et rigtig ledt gadeløb. Jeg håber, at med Jakob Fuglsang og Brian Vandborg vi kan hjælpe hinanden lidt.
Lars Bak føler sig i glimrende form efter Tour de France, og han regner med at køre sin sæson lidt længere i år end sidste år.
Blandt andet skal han køre Danmark Rundt og det franske løb GP Fourmies, som han vandt sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde