Lars Bak har ondt af udgået landsmand: Synd for ham
Efter Michael Valgrens sejr i Post Danmark sidste år havde løbets nr. 2, Lars Bak, ikke så ondt af Valgren, som han havde i dag. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Michael Valgren udgik på 19. etape, som Lars Bak beskriver som den hårdeste hidtil i Tour de France.
Tour de Frances formentlig hårdeste etape kostede den ene af de tre danske deltagere i løbet, da en svækket Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) måtte trække sig med sygdom.
Noget af en nedtur for Tour-debutanten at måtte stå af så kort før Paris, og Lars Bak (Lotto Soudal) føler med sin landsmand.
- Det er synd for ham. Jeg så godt, at han var i store problemer. Han sad helt bagest, og senere spurgte jeg Peter Sagan og Matteo Tosatto, og de fortalte, at han desværre var stået af, forklarer Bak.
Men det er måske ikke så overraskende, at Valgren med sygdom i kroppen måtte give op, for ifølge Bak var der så absolut ikke tid eller plads til svagheder på den meget intense etape.
- Der blev kørt cykelløb fra første kilometer til det sidste bjerg. Der blev gået til stålet, og der var ikke et eneste pusterum. Det var huhej-vilde-dyr også på nedkørslerne, og man skulle virkelig koncentrere sig.
- Drenge blev til mænd, og man skal ikke have ondt af sig derude. Etapen levede op til forventningerne som den hårdeste på Touren. Der er nogle, der lige skal have skudt det sidste krudt af, det kan man godt mærke, siger Lars Bak.
Lørdag skal feltet ud på den sidste bjergetape til Alpe d'Huez, inden det hele slutter søndag i Paris.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker