Lars Bak om etapesejr: Bliver ikke større
Det har været lige ved og næsten, men onsdag var etapesejren i hus for Lars Bak og Lotto-Belisol-mandskabet. Sprinteren André Greipel vandt massespurten, efter en del ryttere blev standset af et voldsomt styrt.
- Det bliver ikke meget større.
- Det var en nem dag, men på de sidste 60 kilometer blev det igen stressende. Jeg synes igen, vi kørte godt og holdt os fremme i feltet. Vi arbejdede fantastisk sammen, og toget virkede, siger Lars Bak.
Danskeren, som var med til at køre Lotto-toget i stilling før de sidste kilometer af etapen, ærgrede sig forleden, da Sky-rivalen Mark Cavendish slog Greipel på 2. etape og snuppede sejren.
- Sidste gang var Cavendish bare 10 centimeter hurtigere. I dag var det Greipel, der vandt, så det er fedt, siger Lars Bak.
Han var tæt på styrtet, som sendte Cavendish i asfalten få kilometer før mål.
- Jeg så det lidt bagfra, så jeg kunne ligesom styre uden om. Jeg tror, der var lidt sidevind, og folk kørte 60 kilometer i timen.
- Der var nogle, der ikke kunne holde balancen, og så styrtede de. Det er det, der sker, forklarer Lars Bak og tilføjer:
- Cavendish røg ned. Sådan er det, og hans uheld blev vores held.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker