Lars Bak om favoritfald: Varmen dræbte mange
Det føltes, som om der var 40 grader, siger Bak efter 10. etape, der kostede store tidstab til store navne.
Varmen var formentlig en stor del af forklaringen på, at mange ellers dygtige bjergryttere måtte slippe favoritfeltet meget hurtigt på 10. etapes store afsluttende stigning.
Det mener danske Lars Bak (Lotto Soudal), der selv var i godt humør, da han trillede i mål godt 10 minutter efter vinderen, Chris Froome.
- Det var egentlig en nem etape, selv om det selvfølgelig var hårdt på den sidste stigning. Men heden var overvældende.
- Det føltes, som om der var 40 grader, og folk svedte tran. Mange var helt hvide af salt, og jeg tror, varmen har dræbt mange i dag, siger Lars Bak.
Hans hold, Lotto Soudal, er ikke skabt til bjergene, hvor kun Tony Gallopin for alvor kan gøre sig gældende.
Men etapen var alligevel ikke uden betydning for holdet, der jagter pointtrøjen til André Greipel.
- Vi nåede vores mål. Greipel er i den grønne trøje, og Tony Gallopin kom ind på en flot niendeplads. Så vi er glade. Nu er vi i gang med bjergene, siger Lars Bak.
Gallopin, næstbedste franskmand på etapen, som blev kørt på den franske nationaldag, avancerer til nummer syv i det samlede klassement.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned