Den danske fløjveteran Lars Christiansen satte mod Sverige uofficiel verdensrekord i antallet af landskampsmål, og siden rundede han en milepæl med sit mål nummer 1500 på landsholdet.
Men efter sejren på 31-24 tænker han først og fremmest på polakkerne, som med deres sejr over Tyskland var med til at hjælpe Christiansen og holdkammeraterne i semifinalen ved EM i håndbold.
- Vi snakkede i omklædningsrummet om, at vi må sende en tak til Polen. Men bagefter var der en helt vild stemning derude. Vi havde måske ikke lige regnet med, at det ville ske, siger Lars Christiansen til TV 2.
- Vi vidste godt, at Polen havde meget at spille for. For os gjaldt det om at koncentrere os om vores egen kamp.
- Men jeg så næsten hele første halvleg af Polens kamp, og det var nervepirrende. Det var ikke rart ikke at have nogen indflydelse på, hvad der skulle ske med os, siger den nybagte verdensrekordholder.
De 1500 mål er imidlertid ikke noget, der fylder voldsomt i Kolding-fløjens tanker efter den danske sejr.
- Der har igennem lang tid været snak om de 1500 mål. Nu har jeg dem, og så behøver jeg ikke tænke mere på det, siger den 39-årige Christiansen, der debuterede på landsholdet i 1992.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned