Normalt kan de to tyske håndboldgiganter fra THW Kiel og Flensburg-Handewitt ikke fordrage hinanden.
Alligevel rejste over 10.000 tilskuere sig op, da Flensburg onsdag aften gæstede Kiel i Bundesligaen for at klappe af den danske landsholdsfløj Lars Christiansen, selvom han er en legende hos ærkerivalen fra Flensburg.
- Jeg blev rørt, siger Lars Christiansen til sin egen hjemmeside.
Lars Christiansen blev hyldet, fordi kampen var hans sidste i Kiel, da han forlader Flensburg og tysk håndbold efter denne sæson. Danskeren er yderst overrasket over hyldesten.
- Det havde jeg ikke regnet med og slet ikke her i ærkerivalernes hule. Det viser dog, at jeg på en eller anden måde har lavet noget rigtigt i min karriere.
- Jeg har altid respekteret det, hvis modstanderen var bedre, og det har publikummet her åbenbart taget til sig. Desuden har jeg altid været ærlig, og det respekterer de, lyder det fra Lars Christiansen, som efter sommeren vender tilbage til en endnu unavngiven dansk klub.
Han takkede også selv Kiels fans for den flotte gestus.
- For mig har det altid været en ære at spille her, i en af Europas største og dejligste haller. Jeg vil savne kampene her, sagde danskeren.
Kiel vandt i øvrigt kampen med 29-23, mens Lars Christiansen med fem mål blev topscorer for udeholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker