En overgang så det grangiveligt ud som om, at KIF Kolding skulle påføre AG København det første grundspilsnederlag i Herre Håndbold Ligaen.
Foran med 16-12 ved pausen var det jyderne, der var oven på i lørdagens topopgør, hvor Lars Christiansen med fem mål blev delt topscorer.
- Vi spillede vel op til vores allerbedste i de første 30 minutter og havde fuldstændigt styr på dem.
- Vi holdt Mikkel Hansen helt ude af kampen, og jeg synes, at vi så et AGK-hold, der virkede rådvildt, og som kunne presses, siger fløjveteranen, som alligevel måtte se gæsterne trække fra i anden halvleg og vinde 28-25.
- Det blev på en eller anden måde stolpe-ud i stedet for stolpe-ind for os, og så viste AG København, at man altså ikke skal give dem en lillefinger, for så tager de hele hånden. siger Christiansen.
Han ærgrer sig en del over, at kampen måtte spilles i Horsens i stedet for hjemme i Koldings egen hal på grund af en længe planlagt tattoo-messe.
- Det var da okay, når det nu ikke kunne være anderledes. Men jeg tror, at hvis vi havde spillet i vores egen hal, var det blevet en anden kamp, siger Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker