Lars Christiansen takker nej til tysk comeback
40-årige Lars Christiansen har efter eget udsagn været tæt på et bemærkelsesværdigt comeback.
Førerholdet i den tyske Bundesliga, Rhein-Neckar Löwen, har spurgt den tidligere venstrefløjsstjerne, om han ville hjælpe dem i onsdagens topkamp mod THW Kiel.
- Det har været et attraktivt tilbud, så jeg har været nødt til at tage det seriøst, siger Lars Christiansen til DR Sporten.
- Det er min ven Thorsten Storm, der har været manager for mig i mange år i Flensborg, der er kommet med tilbuddet, og jeg ved også, der har været masser af spillere i Rhein-Neckar, der har bakket det op.
- Derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg tager det seriøst og overveje, om jeg kunne hjælpe dem, siger Lars Christiansen.
Målmand Niklas Landins klub havde efterspurgt Lars Christiansens hjælp, efter at holdets normale venstre fløj, Uwe Gensheimer, er blevet skadet.
- Jeg har ikke spillet håndbold i fem måneder, og selvom jeg har holdt mig i gang med alt muligt andet, er man nødt til at være realistisk.
- Når jeg ikke har kastet en bold i så lang tid, føler jeg mig ikke klar til at komme i ilden mod verdens bedste klubhold efter kun én træning, siger Lars Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker