Lars Eller blev målhelt på isen for Montreal Canadiens
Lars Eller blev målhelt på isen for Montreal Canadiens Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den danske ishockeyspiller Lars Eller blev dobbelt målscorer i NHL-sejr og hyldes som kampens største stjerne.
Lars Eller og hans klub, Montreal Canadiens, har fået en perfekt start på sæsonen i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
På udebane mod Boston Bruins scorede danskeren natten til søndag dansk tid to gange i Montreals sejr på 4-2.
Begge mål faldt i anden periode, og med sin dobbeltscoring udbyggede Lars Eller Montreals føring til 3-0. Det var danskerens første to mål i denne sæson.
Lars Eller passerede Bruins-målmanden Tuukka Rask efter godt et-to-sammenspil med Alexander Semin ved 1-0-målet. Alex Galchenyuk lagde op til Lars Ellers' anden scoring.
Begge assistmagere er placeret i en indtil videre succesrig Montreal-kæde sammen med Lars Eller, og holdkammeraterne får stor ros efter kampen af danskeren.
- De er åbenlyst meget, meget dygtige. De holder fast i pucken det sekund længere, der gør, at de kan lave spillet og trække folk til dem.
- Det er nogle af deres største kvaliteter, hvilket vi så ved flere af målene, siger Lars Eller til nhl.com.
I tredje periode kom holdet foran 4-1, før Boston sekunder før slutfløjtet fik sendt pucken i nettet for anden gang.
Lars Eller havde i alt fire skud på mål i de 14 minutter og 29 sekunder, han var på isen. På NHL's hjemmeside fremhæves danskeren som kampens bedste spiller.
Montreal Canadiens vandt også sæsonens første kamp.
Dermed er der lagt op til lidt af en tidlig topkamp, når holdet i sin næste kamp møder Ottawa Senators, der også er noteret for to sejre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned