Lars Eller får fire år mere i Montreal
Ishockeylandsholdsspilleren Lars Eller skal spille for NHL-klubben Montreal Canadiens i de kommende fire sæsoner.
Montreal Canadiens meddelte torsdag, at holdet har forlænget med og sikret sig 25-årige Lars Ellers underskrift fra sæsonen 2014/15 til og med 2017/18.
- Vi er meget tilfredse med at være blevet enige om en længerevarende aftale med Lars Eller. Han er en vigtig del af vores gruppe af unge veteraner. Han har en utrolig arbejdsmoral og en fantastisk attitude.
- Han er den type spiller, du kan regne med i begge ender af banen. Lars kan spille godt imod modstandernes topspillere og stadig være en offensiv trussel, siger Canadiens-bossen Marc Bergevin til holdets hjemmeside.
I 77 kampe for Montreal i sidste sæson scorede Lars Eller 26 point - 12 mål og 14 assists. I hele karrieren er det blevet til 103 point i 286 kampe - 45 mål og 58 assists.
Lars Eller fik sin debut for St. Louis Blues i 2009, efter at han blev draftet i 2007 og skiftede fra Rødovre. I juni 2010 skiftede han til Montreal Canadiens.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned