Lars Eller hjælper Montreal til ny NHL-sejr
Lars Eller lagde op til en scoring, da hans klub Montreal vandt for femte gang i denne sæson.
Lars Eller er sammen med sin klub Montreal Canadiens kommet fremragende fra start i den nye NHL-sæson.
Lørdag vandt holdet 3-2 hjemme over Colorado Avalanche, hvilket var den femte sejr ud af seks mulige. Derfor topper holdet stadig Atlantic Division.
Udeholdet førte ellers 1-0 efter den første periode, men tre scoringer i den anden periode til Montreal ændrede kampbilledet.
Lars Eller blev noteret for en assist ved målet til 3-1, da han sendte kampens store spiller P. K. Subban af sted i slutningen af perioden.
En anden dansk profil Frans Nielsen kom ned på jorden med sin klub New York Islanders. Efter fire sejre på stribe blev det til sæsonens første nederlag med 1-3 på udebane mod Pittsburgh Penguins.
Nielsen spillede knap 19 minutter af opgøret, som Islanders førte 1-0 efter den første periode.
Holdet topper trods nederlaget stadig Metropolitan Division.
Endelig fik Jannik Hansen knap 11 minutter på isen, da hans klub Vancouver Canucks tabte hjemmekampen mod Tamba Bay Lightning med 2-4.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker