Lars Eller leverer assist til superstjerne i nederlag
Alexander Ovechkin scorede for Washington Capitals i nederlaget til New York Rangers. Foto: AP/Seth Wenig
AP/Seth Wenig
Washington Capitals tabte igen i NHL trods et måloplæg fra Lars Eller til Alexander Ovechkin.
Ishockeyspilleren Lars Eller blev noteret for en assist, da hans klub, Washington Capitals, søndag løb ind i det andet nederlag i træk i NHL-ligaen.
Efter lørdagens 2-3-nederlag ude til Detroit Red Wings efter straffeslag tabte topholdet denne gang 1-2 ude til New York Rangers.
Lars Eller fik sin assist i anden periode, da Washington Capitals udlignede til 1-1.
Danskeren fik hurtigt sendt pucken videre til Alexander Ovechkin, og den russiske superstjerne bankede den derefter i mål med et højt skud.
I tredje periode sørgede Mats Zuccarello for, at New York Rangers igen fik scoret og sikrede sejren.
Trods nederlaget er Washington Capitals fortsat bedst af samtlige hold i NHL-grundspillet.
Holdet har 85 point for 58 kampe.
New York Rangers har 77 point for samme antal kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned