Lars Eller og Montreal skøjter videre i NHL-slutspil
Lars Eller og Montreal skøjter videre i NHL-slutspil Foto: Adrian Wyld/The Canadian Press via AP/POLFOTO
Adrian Wyld/The Canadian Press via AP/POLFOTO
Ottawa Senators formåede ikke at udnytte fordel af hjemmebane i sjette kamp mod Montreal Canadiens.
Montreal Canadiens med den danske landsholdsspiller Lars Eller i truppen er videre til anden runde i slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Natten til søndag vandt holdet 2-0 på udebane over Ottawa Senators og kom dermed op på de afgørende fire sejre.
Ottawa havde vundet to af de fem foregående opgør, men formåede ikke at fremtvinge en syvende og afgørende kamp trods fordel af hjemmebane.
Lars Eller var på isen i godt 17 minutter, men havde ingen andel i sit holds to scoringer, fremgår det af NHL's hjemmeside. Danskeren bliver dog også mest brugt som en spiller, som skal forhindre modstandernes bedste kæder i at score, og det lykkedes til fulde søndag.
Brendan Gallagher bragte Montreal foran i første periode. Ottawa tog i kampens slutsekunder sin målmand ud i jagten på en udligning, men det udnyttede udeholdets Max Pacioretty til at banke pucken i det tomme mål til 2-0.
Ottawa havde ni skud på mål i kampens sidste tre minutter, men Montreal-målmand Carey Price og resten af holdet tog sig af dem alle.
Montreals avancement i slutspillet betyder, at holdet skal møde enten Detroit Red Wings eller Tampa Bay Lightning i næste runde. I deres indbyrdes opgør fører Detroit med 3-2 i kampe.
Avancementet betyder samtidig, at Lars Eller ikke kommer til at forstærke det danske ishockeylandshold, når det lørdag tager hul på VM i Tjekkiet med en kamp mod Slovakiet.
Også Minnesota Wild er klar til slutspillets anden runde. Hjemme i Xcel Energy Center i Saint Paul vandt holdet 4-1 over Lars Ellers tidligere klub St. Louis.
Minnesota skal møde Chicago Blackhawks i slutspillets anden runde. Det er tredje år i træk, at de to hold mødes i slutspillet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned