Lars Høgh er tilbage i landsholdslejr efter tilbagefald
Lars Høgh er tilbage hos landsholdet i Helsingør. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Lars Høgh, der missede seneste landsholdssamling grundet tilbagefald i sygdom, er tilbage som målmandstræner.
Målmandslegenden og træneren Lars Høgh er tilbage i landsholdslejren forud for de kommende VM-kvalifikationskampe.
Da landsholdet senest var samlet for en måned siden, var det uden målmandstræner Høgh, da fynboen havde fået et tilbagefald i sin kræftsygdom.
Men nu er Høgh tilbage i lejren i Helsingør, hvor der mandag både er presseseance og træning.
På herrelandsholdets Instagram-konto er mandag eftermiddag publiceret et billede af Lars Høgh fra Marienlyst Strandhotel, hvor holdet er samlet.
I 2018 fik Høgh konstateret livstruende kræft i bugspytkirtlen, og i første omgang lykkedes det at fjerne den med kemoterapi og en operation.
Året efter blev han ramt af et tilbagefald, men han kom igen på højkant og forlængede i sommeren 2020 sit samarbejde med DBU efter Kasper Hjulmands tiltrædelse som landstræner.
Den 62-årige Lars Høgh opnåede i sin aktive karriere hele 817 klubkampe i OB, som han vandt tre mesterskaber med. Han blev fem gange kåret som årets målmand i Danmark.
Derudover fik han otte A-landskampe for Danmark.
Høgh har siden 2007 været tilknyttet det A-landshold i en trænerrolle. Han arbejder ved siden af i Brøndby IF.
I de kommende otte dage er fokus på landsholdet, der møder Moldova på udebane lørdag og Østrig i Parken næste tirsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned