Lars Jacobsen: FCN er FCK's største konkurrent
Superliga-førerholdet FC København har et hul på ni point ned til FC Nordsjælland, som sammen med AaB og OB desperat forsøger at lukket forspringet op til duksen.
FCK-anfører Lars Jacobsen har dog mest blikket rettet mod FCN's mestre, når det kommer til snakken om, hvem der er københavnernes største konkurrent i guldkampen.
- Jeg tror, at FC Nordsjælland er den største konkurrent i øjeblikket. Der ligger også mange andre hold med samme antal point som dem, men jeg synes, at de i noget tid har vist, at de er et godt hold.
- FCN er et hold, man skal holde et vågent øje med, og det gjorde vi ikke nok i sidste sæson. Derfor blev de også mestre, og det vil vi forsøge at ændre på i denne sæson.
- Vi har skabt et fint hul ned til dem indtil videre, og nu står vi her og skal spille en fantastisk kamp mod FCN på søndag i Parken.
- Den kamp ser vi frem til. FCN er vores største udfordrer, eller det er sådan set os, der udfordrer dem, for de er jo mestrene, siger højrebacken.
Den kommende søndagskamp mellem FCK og FCN runder efterårssæsonen af for begge hold.
Mandag aften kan AaB med en hjemmesejr over AGF ligeledes lukke afstanden op til FCK til ni point.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker