Det siger FCK-backen Lars Jacobsen efter søndagens 0-0-kamp mod FC Midtjylland, hvilket betyder, at FCK nu er fem point foran nordsjællænderne i topstriden.
- Jeg tror ikke, at vi for eksempel får et mentalt forspring, fordi vi tør tale om guldet og de andre ikke tør. Det er et bevidst valg fra FCN's side at sige det, og det er fint nok. Det er jeg sådan set ligeglad med, siger landsholdsspilleren.
- Fakta er, at de er fem point efter os og har været tæt på i rigtig lang tid, så FCN er en seriøs kandidat til guldet.
- De har spillet fantastisk indtil videre, så om de vil det eller ej, så er de med i guldkampen. Og det er vi godt klar over, og derfor skal vi til at vinde nogle fodboldkampe.
- Hvis FCN ikke er kandidater, hvem skulle så være? En enkelt kamp, og så kan der lige pludselig kun være to point forskel mellem os, så det er meget tæt, lyder det fra Lars Jacobsen.
Fem point i tre forårskampe er det indtil videre blevet til for FCK, og søndag fik mestrene hjælp fra ærkerivalen Brøndby, der besejrede FCN.
- Det er selvfølgelig dejligt at trække fra. Det er kun et point og batter ikke så meget, men et forspring på fem point er bedre end et forspring på fire.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker