Efter 2-1-sejren over Portugal og kvalifikationen til næste års EM er stemningen omkring fodboldlandsholdet helt på toppen.
Sådan lyder analysen fra forsvarsspilleren Lars Jacobsen.
- Det er ikke så længe siden, at vi herhjemme blev kaldt et mindre godt fodboldhold, og det har vi formået at vende, hvilket vi er stolte af.
- Vi er stolte over den måde, publikum tager os til sig og beundrer den måde, vi spiller på i øjeblikket, siger FC København-spilleren.
- Der var mange, som for et år siden kiggede på holdet og tænkte på, hvad der nu skal ske. Men vi har bevist, at der er masser af talent til stede med unge spillere som Christian Eriksen og Nicklas Bendtner, som kun bliver bedre, siger højrebacken.
Han har aldrig oplevet en så god stemning efter en kamp som efter sejren over Portugal, hvor Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner scorede de danske mål.
- Stemningen nede i omklædningsrummet var helt elektrisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der var godt med øl og champagne og knap så meget sodavand.
- Dette er kulminationen på nogle måneder, hvor vi har spillet rigtig godt, fortæller Lars Jacobsen.
EM-slutrunden næste år spilles i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned