Lars Jacobsen så ved torsdagens landsholdstræning forud for EM-kvalifikationskampen mod Island på tirsdag glad og tilfreds ud. Grunden til det var klubskiftet fra Blackburn til West Ham.
- Det er blevet til alt for få kampe den seneste tid. Skader har været lidt af en årsag til det, men de sidste tre-fire måneder op til VM i sommer var jeg helt fit. Der fik jeg heller ikke spilletid, og det var meget skuffende, siger højrebacken.
Den tidligere OB- og FC København-profil har generelt haft det svært i udlandet. I Tyskland var han reserve i både Hamburger SV og Nürnberg. Det samme var tilfældet i Lars Jacobsens første engelske klub, Everton. En gentagelse for femte gang i træk håber han på at undgå.
- Nu må vi se, hvordan det bliver, når jeg kommer hen i klubben. Men det er op til mig selv at bevise, at jeg skal spille, fortæller Lars Jacobsen.
Han er skiftet på en fri transfer til West Ham. London-klubben er i øjeblikket bundprop i Premier League med lutter nederlag i de tre første ligakampe.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde