Lars Jacobsen holder vågent øje med farlig Serbien-back
Serbiens back Aleksandar Kolarov skal ikke have plads til at slå sine giftige indlæg, advarer Lars Jacobsen.
En back mod en back.
Det bliver en af nøgleduellerne i lørdagens EM-kvalifikationskamp mellem Danmark og Serbien i Telia Parken.
Landsholdets højreback Lars Jacobsen kommer til at stå over for Manchester City-stjernen Aleksandar Kolarov, mens Chelseas Branislav Ivanovic huserer i den anden side.
- Kolarov er en nøglespiller. Generelt har de to backer hos Serbien, som er utroligt kampafgørende. Ivanovic scorede to mål i Serbiens seneste landskamp.
- Og Kolarov er mange gange ham, som har næstsidste fod på bolden inden scoringerne, han har et fantastisk spark også på frispark.
- Så det er en kampafgørende spiller, jeg skal have et ekstra vågent øje på, siger Jacobsen.
Serbien har også andre spillere, som huserer ude i Lars Jacobsens side, men venstrebacken Kolarov vil formentlig hyppigt forsøge at komme til indlæg.
- Det kan mange gange være lidt mærkeligt som back, at den spiller, man måske skal fokusere mest på, er modstanderens back, fordi der tit er lang afstand.
- Jeg møder en spiller, som kommer med 20-30 meters tilløb. Og hvornår skal jeg gå væk fra min egen forsvarskæde, og hvornår skal jeg blive?
- Det betyder, jeg ikke kan sidde tæt på ham, fordi han kommer fra et andet geled. Det gør opgaven anderledes. Og så er han venstrebenet. Det er faktisk efterhånden sjældent, jeg står over for venstrebenede spillere i min højre side.
- Jeg møder oftest spillere, der kan gå ind i banen. Det kan Kolarov også, men det er primært venstrebenet, han bruger.
- Han vil gerne slå mange indlæg. Så det bliver en atypisk opgave nutildags at spille over for sådan en gut. Så vi skal have aftalerne i orden, fastslår Jacobsen.
Lørdagens brag går i gang klokken 20.45.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde