Lars Jacobsen: Jeg lavede den ultimative dumme løsning
Præstationen mod Juventus var godkendt, men resultatet blev ødelagt af to dumme straffespark.
Det mener FC Københavns anfører Lars Jacobsen, som selv begik det ene straffespark i 1-3-nederlaget i Torino.
- Den ramte min hånd og arm, og jeg var meget overrasket over, at bolden ramte min arm. Også fordi der var så mange andre løsningsmuligheder, og jeg skulle bare have headet den væk, siger Lars Jacobsen.
- Men der var lidt pres på lige der, og så tænkte jeg, at den dækker jeg ud til et målspark, men så endte det med et straffespark i stedet for. Så det må man sige, at det var den ultimative dumme løsning, erkender han.
Tidligere har FCK tabt 0-4 ude til Real Madrid og 1-3 ude til Galatasaray, men i de kampe var pointene meget længere væk end i onsdagens kamp i Torino.
- Det var måske vores bedste udekamp i år. Det var den måske største chance for at få point i den måske sværeste udekamp overhovedet.
- Så det var lidt ærgerligt. Det er klart, at når man laver to straffespark på udebane, så er det svært, siger Lars Jacobsen.
Nu venter den sidste gruppekamp mod Real Madrid, og her lever håbet om at komme i Europa League fortsat.
- Det er realistisk. Vi har ikke tabt på hjemmebane endnu, og Real Madrid er sikker på at blive nummer et i gruppen. Lad os da håbe, det blive megakoldt den 10. december.
- Og måske endda snevejr og alt muligt. Så skal vi bare lave en aftale med Parken, om at de sørger for, at taget ikke er kørt på.
- Vi glæder os til den kamp. Og kan vi blive nummer tre i den gruppe, så tror jeg, at de fleste vil sige, at det var en overraskelse, siger FCK-anføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde