To dage efter at være præsenteret som FC København-spiller var Lars Jacobsen i startopstillingen for klubben, han senest spillede for i 2007.
Og efter 2-0-sejren over AaB i Parken er landsholdsspilleren mere end glad for at være FCK-spiller igen.
- Det var fedt at komme i gang. Nu har jeg glædet mig til denne kamp i to dage, så det var fedt at spille i Parken igen og starte på en frisk. At få tre point også var dejligt.
- Jeg var rigtig spændt og mere end jeg ellers ville være. Det var lidt specielt at løbe ind i Parken igen med FCK-trøjen på, siger Lars Jacobsen.
Han har siden sommer været uden klub, men i fredags underskrev højrebacken en kontrakt med FCK for resten af året.
Det er til gengæld dårligt nyt for Johnny Thomsen, der i sommer skiftede til FCK fra Sønderjyske.
Thomsen har hidtil spillet positionen som højre back, men røg med det samme på bænken efter Lars Jacobsens ankomst.
- Selvfølgelig er jeg lidt ærgerlig over det. Men jeg vidste godt, at der ville være konkurrence på et hold som FCK.
- Det er ikke sjovt at konkurrere med Lars. Han er god og har i mange år gjort det godt for landsholdet, fortæller Thomsen.
- Min situation er blevet værre, og det er ikke optimalt, når man helst vil spille alle kampe, lyder det fra den tidligere Sønderjyske-profil.
FCK vandt kampen på to sene mål fra Ragnar Sigurdsson og Dame N'Doye.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker