Lars Jacobsen siger farvel til landsholdet
Efter 81 landskampe stopper backen Lars Jacobsen på det danske landshold. Han debuterede i 2006.
Det danske landshold skal have en ny mand på højre back, hvor Lars Jacobsen i store træk har huseret siden debuten i marts 2006.
For efter 81 landskampe stopper 36-årige Lars Jacobsen på landsholdet efter tirsdagens playoff-nederlag til Sverige.
- Det var selvfølgelig ikke sådan, at jeg havde håbet at stoppe, siger Lars Jacobsen, der spillede fuld tid i de to landskampe mod Sverige.
På en aften hvor Danmark missede EM, og Morten Olsen sagde stop som landstræner, betragtede Lars Jacobsen ikke hans stop som dagens store nyhed.
- Det mindst vigtige er, at jeg stopper i dag. Det er ærgerligt, at vi ikke kan give Morten en bedre afsked, og det er forfærdeligt at misse to slutrunder i træk, siger Lars Jacobsen til TV2.
Lars Jacobsen var den spiller i truppen til playoffkampene mod Sverige med flest landskampe på bagen.
Han debuterede 1. marts 2006, da Danmark vandt med 2-0 i en testkamp mod Israel. I løbet af landsholdskarrieren scorede han et enkelt mål.
Det faldt i en EM-kvalifikationskamp på Cypern i 2011, hvor han åbnede målscoringen allerede efter syv minutter.
I den kamp scorede Dennis Rommedahl to gange. De to spillere dominerede i mange år den danske højre side, hvor de fik en stor forståelse for hinandens løbemønstre.
Til daglig spiller Lars Jacobsen i fransk Guingamp. Han har tidligere spillet for OB, Hamburger SV, FCK, Nürnberg, Blackburn og West Ham.
I landsholdsregi har kun 13 spillere spillet flere landskampe end Lars Jacobsen.
Det bliver nu op til Danmarks kommende landstræner, hvem der skal overtage pladsen som højre back. Daniel Wass og Andreas Christensen er blandt de spillere i efterårets landsholdstrupper, der kan dække pladsen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker