I weekenden hev københavnerne Champions League-bronzemedaljer med hjem fra Final4-stævnet i Köln. Det ser Lars Jørgensen som en fordel.
- Det kunne gå to veje i forhold til, at vi har spillet to hårde kampe i weekenden. Enten kunne vi blive fysisk mærkede og halte efter, eller også kunne vi tage det niveau med, som vi spillede på dernede.
- I Köln gik vi til den med aggressivitet og speed. Man skal virkelig være skarp for at sætte sin modstander af i CL, og man skal være stærk for at holde stregen. De ting fik vi med, så vi kom med et fysisk tryk og stod stærkt defensivt.
- Men vi kom også hele tiden på kant i vores angreb, siger en tilfreds Lars Jørgensen efter AGK's 11 måls sejr.
Forsvarsveteranen, der har spillet flere hundrede landskampe for Danmark, sammenligner situationen med tidligere oplevelser.
- Det var lidt den samme historie, som når man kommer hjem efter et EM og VM - man kommer hjem i en utrolig god form, for man er blevet matchet hårdt, og det har været hårdt fysisk.
- Man tager hele den der speed og power med, som sådan en turnering giver, forklarer han.
Selvom det umiddelbart så ud til, at AG København ikke var på samme niveau i onsdagens kamp, som holdet var i weekendens CL-kampe, så har Lars Jørgensen en god forklaring på det.
- Modstanderen var bare en anden, og rammerne var nogle andre. Vi holdt et fornuftigt fysisk niveau i forhold til, hvad der er tilladt i Danmark.
- Vi får lov til noget mere i CL, end man gør i den danske turnering, siger han.
Returopgøret spilles lørdag klokken 21.00 i Jyske Bank Boxen i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker