Landstræner Ulrik Wilbek har budt Lars Jørgensen tilbage på landsholdet. Ikke blot til EM-kvalifikationskampene i næste uge, hvor han er udtaget som reserve, men også som mulig kandidat til VM-truppen i januar næste år.
Men den invitation afviser Lars Jørgensen. AG København-spilleren magter ikke en VM-slutrunde.
- Nej. Det er fuldstændig udelukket, at jeg stiller op ved VM i Sverige i januar. Det magter jeg ikke, siger Lars Jørgensen til politiken.dk.
Foreløbig har Lars Jørgensen kun sagt ja til at træde til i to kampe, og kun hvis der opstår skader blandt Wilbeks udtagne spillere.
- Jeg har talt med Wilbek et par gange, og da han ringede til mig den 6. oktober og spurgte, om jeg ville sige ja til at optræde som gardering i 28-mands-truppen, sagde jeg ja - dog med den klare forventning, at jeg kun kommer til at spille, hvis landsholdet på grund af mulige skader pludselig står uden centralt forsvar, siger Lars Jørgensen.
Han har ikke savnet at spille på landsholdet, siden han i januar efter EM i Østrig sagde stop i rødt og hvidt.
- Men når jeg bliver bedt om at træde til, hvis det ser skidt ud for holdet i et par kvalifikationskampe, ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke overvejede det. Og det har jeg gjort - og sagt ja til at blive en del af truppen. To kampe er da overskueligt. Hvis jeg da overhovedet skal være med, fastslår Lars Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet