Lars Knudsen om dødboldemner

Offentliggjort Sidst opdateret

* Navn: Lars Knudsen.

* Født: 2. februar 1977 (47 år).

* Dødboldtræner i Augsburg og på Danmarks landshold.

* Tidligere dødboldtræner i Leicester og for USA's landshold.

* Tidligere ungdomslandstræner for Danmark samt skiftende trænerroller i AaB og FC Midtjylland.

Det siger Lars Knudsen om:

* Hvordan han blev ekspert i dødbolde: Min specialisering kommer først og fremmest fra en mangeårig interesse i området. Jeg blev egentlig først specialist i dødbolde for et par år siden, men jeg har gennem mange år fulgt de trænere, der har været dygtige inden for området, og det har inspireret mig til at gå op i det. Sidenhen har jeg fået muligheden for at arbejde mere fokuseret med det.

* Brug af data i udvikling af dødboldkombinationer: Data er altid en guideline, der ligger i baggrunden, men det vigtigste for mig er at kigge på mine spilleres kvaliteter, og hvordan vi bedst får bragt dem i spil. Det kombinerer vi med at kigge på modstanderen, så vi kan finde bløde punkter i deres strukturer, så vi kan ramme dem hårdest muligt med vores kvaliteter.

* Inspirationskilder: Lige nu er Arsenal rigtig gode. De er super dygtige til alle facetter, og de har en dygtig dødboldtræner, som arbejder struktureret med det. Brentford har også været dygtig til det i mange år. Der er ikke noget landshold, som skiller sig mærkbart ud, selv om nogle hold selvfølgelig er bedre end andre.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu