Lars Krogh bliver kvindetræner i Esbjerg
Den tidligere håndboldlandsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen går ind i trænerteamet hos Team Esbjergs kvinder.
Den tidligere danske landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen skifter spor på håndboldbanen.
Lars Krogh Jeppesen forlader en stilling i KIF Kolding København for at gå ind i trænerteamet omkring Team Esbjergs håndboldkvinder.
Det fortæller esbjergenserne i en pressemeddelelse.
Det er fortsat Lars Frederiksen, som er cheftræner i Esbjerg, mens den 35-årige Lars Krogh Jeppesen skal være assistent.
- I min aktive karriere har jeg altid godt kunnet lide at flytte mig og lade mig inspirere og udvikle af nye omgivelser og mennesker. Jeg ser et stort potentiale i disse piger. Jeg glæder mig til jobbet i Esbjerg og møder med åbent sind og god energi, siger Lars Krogh Jeppesen.
Han har selv spillet i flere store klubber i Europa og kommer senest fra en stilling i KIF, hvor han var assistenttræner, salgsansvarlig og manager.
- Vi ønskede at hente en kompetent håndboldpersonlighed med erfaring som spiller, som kan supplere Lars Frederiksen rigtig godt, og det er jeg overbevist om, at vi får med Lars Krogh Jeppesen, siger sportschef Thomas Hylle.
Aftalen gælder for den kommende sæson.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde