Jack & Jones Ligaens tophold, Bjerringbro-Silkeborg, manifesterede sig for alvor som Danmarks bedste, efter at holdet slog løverne fra FCK Håndbold - ligaens nummer to - 30-25 i et spændende topopgør i Frederiksberg Opvisningshal. Midtjyderne kom ellers halvskidt fra start, men vågnede i anden halvleg for alvor op til dåd.
- En af de helt store ting, der ændrer kampen, er, at vi begynder at score på vores chancer i anden halvleg. Vi nedbringer deres målmands redningsprocent markant, og samtidig begynder vores målmand at tage rigtig mange bolde. Udover det bliver vores forsvar stabiliseret, og alt det til sammen tager pippet fra dem, siger Bjerringbro-Silkeborg stærke forsvarsspiller Lars Krogh Jeppesen.
Bjerringbro-mandskabet kan nu tage på juleferie som absolut etter med 28 point - hele fem point foran løverne. Men det er vigtigt at bevare benene på jorden, mener Lars Krogh Jeppesen.
- Der er ingen tvivl om, at vi er rigtig glade for at ligge nummer et, men vi er ikke ligeså glade som sidste år. Vi ved nemlig godt, at det kan gå ned ad bakke meget hurtigt, og hvis vi ender som nummer seks igen efter slutspillet, jamen så kan vi ikke bruge den her sejr til noget som helst. Derfor sørger vi for at glæde os over sejren i dag og få et par øl i bussen på vej hjem, men vi er stadig fokuseret på, hvad der sker omkring os. Det er altså i slutspillet, at du for alvor skal være skarp, og det vil vi være - også endnu mere skarp, end vi var i dag, siger Lars Krogh Jeppesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde