Lars Michaelsen: Det gik som smurt for Matti
Matti Breschel har vist imponerende kørsel i årets Post Danmark Rundt, og de to etapesejre torsdag og fredag har taget presset af danskerens skuldre, mener Saxo-Tinkoffs sportsdirektør Lars Michaelsen.
- Det gik jo som smurt for Matti. Han har stor power og virker umulig at sætte af, og han er som bevist ved flere lejligheder meget eksplosiv i en afslutning som denne.
- Han har længe udset sig denne etape, og da han vandt gårsdagens etape, var det en ekstra bonus, og det frigjorde en masse energi og pres, siger Lars Michaelsen til holdets hjemmeside.
Lørdag venter to etaper, heriblandt en kort enkeltstart i Holbæk, hvor Breschel helst skal have endnu mere tid ned til Lars Bak på andenpladsen. Ellers bliver det svært at vinde løbet samlet, vurderer Lars Michaelsen.
- Nu fører han med seks sekunder ned til Bak, og det er ikke sikkert, det er nok til at kunne fastholde føringen efter enkeltstarten.
- Derfor må vi kigge på, hvad vi kan gøre på morgendagens formiddagsetape, lyder det fra Lars Michaelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned