Spillet var der ikke noget galt med, men Lars Olsen var skuffet over resultatet, da OB og FCK spillede 1-1 på Fionia Park. Specielt straffesparket til FCK, der resulterede i gæsternes scoring, fik et par ord med på vejen af OB-træneren, der følte sig bortdømt.
- Det er beklageligt, men det er sket for os før i denne sæson, sagde han bagefter med henvisning til det tvivlsomme straffespark som OB fik dømt imod sig i kampen mod Brøndby.
Kampen handlede dog for Lars Olsen i lige så høj grad om at få vasket skuffelsen fra Silkeborg-kampen inden landskamppausen af, hvilket lykkedes til fulde, mente han.
I en kamp, hvor begge hold fokuserede på det defensive, måtte man kigge langt efter det polerede spil. Det er dog ikke det største problem for OB lige nu, mener Lars Olsen. For sjette kamp i træk formåede OB ikke at score mere end ét mål, hvilket fik ham til at erkende holdets problemer i front:
- Ja, vi er i scoringskrise, men så længe vi skaber chancerne, skal målene nok komme, rundede han optimistisk af.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned