OB-træner Lars Olsen ærgrede sig efter 0-2-nederlaget mod FC Midtjylland over, at hans hold forsømte muligheden for at score på udebane i den første pokalsemifinale.
- Det var nærmest øllebrød i første halvleg. Men vores afslutninger var ikke gode og skarpe nok. Fodbold bliver afgjort i felterne, og dér var vi ikke dygtige nok, siger træneren.
Lars Olsen så sit hold brænde flere chancer i første halvleg. Alligevel var det hjemmeholdet, der kom foran, da Christian Sivebæk kort før pausen headede FCM i front.
- Med lidt større skarphed kunne vi have scoret fire-fem-seks mål, sukker Lars Olsen, som forsøger at se det positive i, at hans hold trods alt skabte chancer på MCH Arena i Herning.
Træneren mener, at FC Midtjylland profiterede af, at holdet er inde i en god stime, mens OB har problemer og ser ud til at være hægtet af i kampen om DM-guldet.
- Vi er lidt i modvind, mens FCM virkelig er i hopla. Vi skulle have udnyttet det overtag, vi havde i spil og chancer, siger Lars Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker