OB mangler fortsat den selvtillid, der tidligere fik holdet til at gå fra sejr til sejr.
Det mener OB-træner Lars Olsen efter lørdagens 1-0-sejr på hjemmebane over Silkeborg.
- Vi får tre point, men vi slider hårdt, og man kan se på holdet, at vi mangler lidt selvtillid, siger Lars Olsen til TV2 Sport.
OB-træneren føler, at hans spillere skabte mange chancer, der kunne have sikret en sejr på 3-0 eller 4-0.
- Vi har mange opløb til chancer, men vi mangler ofte den sidste centimeter. Spillerne mangler den sidste tro og selvtillid på, at nu løber jeg hen og skubber bolden i kassen, forklarer Lars Olsen.
Træneren vurderer, at hans mandskab har forbedret sig spillemæssigt i forhold til tidligere på foråret.
- Man kan diskutere, om vi har det rigtige flow i spillet. Når bolden bliver sendt over målstregen, så får spillerne troen på, at de kan gå på vandet. Der mangler lidt, men det skal nok komme, fortæller Olsen.
1-0-sejren over Silkeborg betyder, at OB er tre point efter topholdet FC København, der søndag møder AaB i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker