Cheftræner Lars Olsen skal stå i spidsen for OB frem til 2011. Dermed snupper han et år mere på posten end hidtil aftalt.
Lars Olsen har været træner i OB siden 2007 på en kontrakt, der udløber i 2010. Men parterne er nu blevet enige om at forlænge med yderligere et år.
- Når vi ser på vores resultater de seneste år, så kan vi konstatere, at vi er inde i en god udvikling. Sølvmedaljerne i sidste sommer og vores placeringer gennem hele denne sæson viser, at vi er på rette vej, siger OB's direktør Kim Brink, i en pressemeddelelse.
Cheftræner Lars Olsen glæder sig også over kontraktforlængelsen.
- OB's og mine egne ambitioner falder fint i hak med hinanden. Udviklingen af klub, men også hold, har været synlig, og jeg ser stadig yderligere potentiale for udviklingen, siger Lars Olsen.
Den 49-årige Lars Olsen kom til OB fra Randers. Som aktiv var han anfører på det danske landshold og spillede for både Brøndby IF, tyrkiske Trabzonspor, schweiziske Basel og belgiske Seraing.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned