Lårskade tvinger verdens hurtigste mand ud af VM
Fred Kerley kiggede grundigt på sit lår efter at have løbet semifinale i 200-meterløb. Under løbet pådrog han sig en skade. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Fred Kerley må opgive at løbe herrernes 4 x 100 meter stafet ved atletik VM på grund af en lårskade.
Den amerikanske sprinter Fred Kerley kommer ikke i aktion mere ved det igangværende atletik-VM i Eugene i den amerikanske delstat Oregon.
På grund af en lårskade er Kerley tvunget til at melde afbud til herrernes 4 x 100 meter stafet.
Det siger en unavngiven official fra det amerikanske landshold til nyhedsbureauet AFP.
- Fred døjer med en lille skade i låret, som han fik i semifinalen i 200-meterløb. Derfor vil han ikke være i stand til at løbe stafet i weekenden, siger repræsentanten for det amerikanske hold.
Natten til søndag dansk tid kunne Fred Kerley lade sig hylde som klodens hurtigste mand, da han vandt VM-finalen i 100-meterløb. En distance, hvor han i forvejen stod noteret for den hurtigste tid i verden i år.
Den 27-årige amerikaner drømte også om at vinde guld på den dobbelte distance, men formåede ikke at løbe sig fra videre fra semifinalerne.
Det forklarede han med netop de lårproblemer, der nu også spænder ben for hans deltagelse på det amerikanske stafethold, der er spået til at snuppe VM-guld.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker