Lasse Boesen bliver klar til VM-semifinale

Lasse Boesen kan uden problemer spille for det danske håndboldlandshold i fredagens VM-semifinale mod Spanien. Det siger landsholdets læge, Steen Bo Kalms.

- Jeg vurderer, at Lasse helt klart vil være i stand til at spille semifinale på fredag, siger Steen Bo Kalms i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.

Lægen har sammen med landsholdet fysioterapeuter tjekket Lasse Boesens tilstand, efter at bagspilleren vrikkede om på foden i Danmarks sejr tirsdag over Sverige.

Lasse Boesen skal bruge onsdagen på at hvile.

- Han kunne godt have deltaget i truppens lille udflugt til København i dag, men vi vælger at lade ham blive hjemme på hotellet, så hans ankel kan få optimal ro, siger Steen Bo Kalms.

Også Rasmus Lauge meldes helt klar til semifinalen. /ritzau/

Håndboldspilleren Lasse Boesen meldes helt klar til at spille mod Spanien i fredagens VM-semifinale.

Offentliggjort Sidst opdateret