Den danske landsholdsspiller Lasse Boesen måtte udgå med en ledbåndsskade i venstre fod i første halvleg af VM-kampen mod Sverige. Han vred sig i smerte og måtte humpe uden for banen.
Den første melding på skadens alvor tyder dog ikke på, at han er i fare for at misse de afgørende kampe i weekenden.
- Boesen har fået et vrid i fodleddet - intet alvorligt, skriver Dansk Håndbold Forbunds pressechef Finn Tage Jensen i en sms.
Lasse Boesen skal "behandles" og "holdes ude resten af kampen" oplyser pressechefen.
Tidligere i turneringen måtte playmaker Thomas Mogensen forlade turneringen med en knæskade, og derfor er Lasse Boesens rolle ved VM vokset betydeligt.
Sammen med Bo Spellerberg og unge Rasmus Lauge er Lasse Boesen udset til at varetage rollen som playmaker og skudtrussel fra midtzonen. Det er en rolle, han har udfyldt godt indtil videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde