Lasse Jensen falder tilbage efter maratondag i Dubai
Lasse Jensen er ni slag fra førstepladsen inden sidste runde. Foto: AP/Fredrik Persson
/ritzau/AP/Fredrik Persson
Lasse Jensen er fortsat bedste dansker ved European Tour-turnering i Dubai, men han er langt fra førsteplads.
Det bliver næppe til en dansk topplacering, når golfturneringen Dubai Desert Classic slutter søndag.
Lasse Jensen er fortsat bedste dansker, men lørdag faldt han fra en delt femteplads til en delt 13.-plads.
Danskeren er hele ni slag efter den førende spanier, Sergio García, som fører med tre slag ned til den stærke svensker Henrik Stenson.
Kun få spillere nåede at gøre anden runde færdig fredag, og derfor kom mange spillere på overarbejde lørdag. Lasse Jensen nåede blot tre huller fredag og skulle derfor igennem hele 33 lørdag.
Både på anden og tredje runde skulle han bruge 70 slag svarende til to slag under banens par. Han er i sammenlagt syv slag under par inden søndag.
Thorbjørn Olesen var med fremme torsdag, men gik siden helt ned fredag. Lørdag gik han runden i par og er i samlet et slag over par som delt nummer 54.
Thomas Bjørn og Lucas Bjerregaard deltog også, men de klarede ikke cuttet. Bjerregaard var tæt på at klemme sig med i samlet to slag over par, mens Bjørn var et slag dårligere.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde