Lasse Møller skifter GOG ud med Flensburg i 2020
GOG siger næste sommer farvel til Lasse Møller, der skifter til Flensburg-Handewitt i Tyskland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lasse Møller skal fra næste sommer og tre år frem tørne ud for den tyske danskerklub Flensburg-Handewitt.
Lasse Møller skifter fra GOG til Flensburg-Handewitt i sommeren 2020.
Den 22-årige bagspiller har fået en treårig kontrakt med Flensburg. Det skriver den tyske bundesligaklub på sin hjemmeside.
Lasse Møller, som har været skadet i en lang periode, har i denne sæson spillet 16 kampe og scoret 96 mål.
- Hele konceptet her i Flensburg har overbevist mig. Jeg glæder mig allerede meget til at spille for holdet. For mig er denne klub legendarisk, og jeg har siden barndommen fulgt med i, hvad der er sket i Flensburg.
- Klubben har en lang tradition med danske spillere, og det giver mig endnu mere lyst til at skrive min egen historie her.
- Og nærheden til mit danske hjem gør skiftet perfekt for mig, siger Lasse Møller til klubbens hjemmeside.
Flensburg fører i øjeblikket den tyske liga, efter at holdet kun har tabt to kampe i sæsonens hidtil 32 spillerunder.
I denne sæson er Lasse Møller og GOG godt på vej til at indløse en billet til DM-finalen efter en sejr over Skjern i den første semifinale.
I weekenden skal GOG en tur til Skjern, og med uafgjort eller endnu en sejr vil fynboerne være klar til finalen.
I Flensburg kan Lasse Møller se frem til at blive holdkammerat med blandt andre Lasse Svan, Anders Zachariassen og Simon Hald.
Rasmus Lauge, som er i klubben nu, skifter til Veszprem efter denne sæson.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker