Lasse Schöne: Landsholdet er en lukket bog
Det er slut med landsholdsfodbold for Lasse Schöne, der i stedet vil bruge landsholdspauserne på mere tid med familien. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lasse Schöne havde håbet at få EM i Danmark med, inden landsholdskarrieren var forbi.
Lasse Schöne ser det danske fodboldlandshold som "en lukket bog".
Det siger midtbanespilleren i et interview med det hollandske medie De Gelderlander.
- Jeg har været med i over ti år. Det tog meget tid, og jeg var altid væk fra familien. Nu kan jeg bruge landsholdspauserne på dem, siger Lasse Schöne til mediet.
35-årige Schöne nåede 51 landskampe siden sin debut mod Chile i 2009 på Brøndby Stadion.
Han var med ved EM i 2012 og VM i 2018, og han havde håbet at få EM i Danmark med.
- Jeg ville gerne have oplevet det. Det endte ikke ud til min fordel, at slutrunden blev flyttet et år på grund af coronakrisen.
- Men jeg er i fred med det. Jeg er meget glad og stolt over det, som jeg har opnået, siger Schöne.
Hans sidste landskamp blev VM-kvalifikationskampen mod Moldova i slutningen af marts, hvor han startede inde i 8-0-sejren.
I de 51 landskampe blev det til 3 mål.
Lasse Schöne skiftede til hollandske NEC Nijmegen i Æresdivisionen denne sommer. Her spillede han også fra 2008 til 2012.
I syv år fra 2012 til 2019 spillede Schöne i Ajax Amsterdam, og han har også været forbi italienske Genoa i Serie A.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned