Lasse Schöne: Olsen må godt bruge mig noget mere
Lasse Schöne fik torsdag leveret et godt indtryk, da landsholdet spillede 2-2 mod Ungarn i en venskabskamp i Debrecen.
Ajax Amsterdam-spilleren, der ikke har været udtaget til landsholdet i et lille års tid, kom på banen fra anden halvlegs begyndelse og bidrog blandt andet med et flot mål og et langskud på overliggeren.
Schöne håber, at han fik vist landstræner Morten Olsen, at han fremover skal spille på højrekanten.
- Ja, det håber jeg, siger Schöne
- Nu er jeg jo først kommet med igen, og det er jeg glad for. Nu skal jeg vise, at der ikke skal gå så lang tid før, at han udtager mig igen.
- I dag var et godt skridt på vejen. Vi har en kamp mod Sverige i næste uge, og vi har flere træninger, så jeg har endnu mere tid til at overbevise ham, siger Ajax-profilen, der kalder kampen mod Ungarn for første fase.
Lasse Schöne så ud til at lukrere på Morten Olsens taktiske dispositioner mod Ungarn, hvor landstræneren spillede med fire mand på midtbanen. Olsen plejer at spille med tre på midtbanen samt to kanter.
- Vi har trænet lidt på den her formation. Det gav os meget bevægelse, og vi kunne tit finde en fri mand på midten og true Ungarns bagkæde. De havde svært ved at få fat på os, mener Schöne.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub