Lasse Schöne sender Ajax i pokalfinalen
Ajax Amsterdam er klar til finalen i den hollandske pokalturnering efter en sejr på 1-0 på udebane over AZ Alkmaar.
Det var den danske midtbanespiller Lasse Schöne, som stod for semifinalekampens eneste scoring efter 48 minutters spil.
Og der var flere danskere involveret i kampen, da også Nicolai Boilesen gjorde comeback for Ajax efter en længere skadespause.
Den danske venstreback fik hele første halvleg, inden han blev udskiftet i pausen.
Ajax blev reduceret til 10 spillere, da Joel Veltman modtog sit andet gule kort efter 33 minutter i forbindelse med et straffespark.
Den tidligere AGF-angriber Aron Johannsson brændte dog AZ Alkmaars forsøg fra 11-meter-pletten, og så kunne Ajax ånde lettet op.
Venstrebacken Simon Poulsen spillede hele kampen for AZ Alkmaar, som også blev decimeret af et rødt kort til Mattias Johansson efter 47 minutter.
Det var minuttet efter kampens andet røde kort, at Lasse Schöne scorede kampens afgørende mål.
Også Christian Poulsen kom på banen for Ajax, da han blev skiftet ind efter 73 minutter for at stabilisere den defensive del af midtbanen.
I pokalfinalen skal Ajax nu møde Zwolle, som onsdag vandt over 2-1 over NEC Nijmegen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker