Lasse Svan efter nederlag: Vi leder efter en komplet kamp
Flensburg-Handewitts nederlag søndag var holdets første i Champions League i denne sæson. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
Flensburg-Handewitt har svært ved at få både angrebet og forsvaret op i gear på samme tid, mener Lasse Svan.
Flensburg-Handewitt måtte se sig slået for første gang i Champions League i denne sæson, da det søndag endte med et nederlag til Aalborg Håndbold.
Det tyske hold gik til pause med en føring på 16-14, men i anden halvleg kom aalborgenserne tilbage og endte med at tage sejren.
Ifølge en af Flensburg-Handewitts tre danske spillere, Lasse Svan, skal årsagen til nederlaget findes i tyskernes forsvar.
- Vi har perioder i første halvleg, hvor vi har et par redninger, men de (Aalborg, red.) kommer til rigtig fine afslutninger stort set hver gang, og vi kan igennem 60 minutter slet ikke finde nogen løsninger.
- Det er frustrerende, men det er lidt et resultat af, at vi leder efter en komplet kamp, hvor tingene fungerer over hele banen. I de sidste par kampe har det enten været forsvaret, der ikke virkede, eller også har det været angrebet, siger Lasse Svan.
Han hilser den kommende uges landsholdssamling velkommen.
- Nu får vi lige en uge med landsholdet, hvor folk kan komme lidt væk og få lidt ny energi og motivation til at komme tilbage og arbejde for hinanden og vise en lidt større lyst til at få tingene til at fungere over hele banen, siger Lasse Svan.
Fløjspillerens kollega på både klub- og landshold Simon Hald måtte i første halvleg af søndagens Champions League-opgør udgå med en knæskade.
Stregspilleren deltog i opvarmningen til anden halvleg, som han dog endte med at se fra udskiftningsbænken.
Efter kampen var Hald selv endnu ikke klar over, om skaden holder ham ude af den kommende uges Golden League-kampe, som han er udtaget til.
Som en ekstra gardering til stregpositionen valgte landstræner Nikolaj Jacobsen søndag aften at udtage Alexander Lynggaard til den danske trup.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker