Mange fodboldeksperter har sammenlignet Christian Eriksen med dansk fodbolds måske bedste spiller nogensinde Michael Laudrup.
Men det er ikke kun unge Eriksen, som er stolt over den sammenligning.
- Hver gang store talenter eller rigtig gode spillere bliver sammenlignet med mig, er det jo en kæmpe ære. Det er stort for mig, og det måske også stort for dem, siger Michael Laudrup til sporten.tv2.dk.
- Sammenligninger er en del af fodbold. Man sammenligner spillere, sammenligner hold. Sådan er det hele vejen igennem, siger Laudrup.
Mens Christian Eriksen endnu kun er ved første station i en forhåbentlig lang og lovende karriere, hvor han kun har prøvet hollandsk fodbold, nåede Laudrup at prøve sig af på højeste niveau i flere europæisk storklubber.
Laudrup spillede i storklubber som Juventus, Real Madrid, Barcelona, Lazio og Ajax.
Eriksen har ud over ungdomsklubben OB kun spillet i Ajax Amsterdam.
- Han spiller på et rigtigt godt klubhold, Ajax, som er med i Champions League, og som er med europæisk, og som altid har været en klub som har stået for positiv fodbold.
- Han er fast mand på holdet, og han ved, hvad han vil, siger Michael Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker