Der har været meget uro i den spanske klub Mallorca, og tirsdag blev det nok for træner Michael Laudrup, som trak sig på grund af utålelige arbejdsforhold.
På en pressemøde i klubben efter tirsdagens træning meddelte danskeren sin beslutning.
- Jeg er nået til et punkt nu, hvor arbejdsklimaet er uudholdeligt.
- Menneskeligt og i forhold til min familie kan jeg ikke længere byde dem eller mig selv at tage hjem og være frustreret over tingenes gang, siger Michael Laudrup på pressemødet ifølge sporten.dk.
Sent mandag aften lød det ellers fra klubbens præsident, at man ønskede at beholde Michael Laudrup i klubben og forsone det dårlige forhold mellem ham og sportsdirektør Lorenzo Serra Ferrer.
Tirsdag mødte Laudrup så op til træningen, men det var så fordi, han ville sige farvel til spillerne.
- Jeg har talt med spillerne her til morgen og overbragt dem min beslutning. Jeg har altid haft det godt med dem, siger Michael Laudrup.
Danskeren er angiveligt blevet beskyldt for at være pengegrisk, men det afviser han.
- Der har været mange rygter om, at jeg er pengegrisk og kun bliver her for pengene. Jeg er aldrig taget hertil for pengenes skyld, det har aldrig været min drivkraft.
- Derfor har jeg nu kontaktet klubbens direktør Pedro Terrasa for at nå frem til en løsning, siger Michael Laudrup.
Michael Laudrup blev ansat i Mallorca i juli 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde