Laudrup-bøddel tager igen jobbet i Moskva
Snoren kan være kort i Spartak Moskva, når resultaterne svigter. Det har Michael Laudrup tidligere måttet sande, og søndag blev også Laudrups afløser, spanieren Unai Emery, fyret.
Afskedigelsen af Unai Emery sker, fordi den russiske storklub har tabt seks ud af 17 kampe i den russiske liga, og fordi det samtidig også er gået dårligt i Champions League.
- Karpin er blevet ansat som træner hos Spartak i resten af sæsonen, siger klubbens talsmand, Alexei Matveyev, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Karpin blev ansat som sportsdirektør i Spartak Moskva i august 2008, og otte måneder senere fyrede han Laudrup som træner.
Fra 2009 til 2012 var Karpin selv træner og sportsdirektør for klubben, inden Unai Emery blev ansat som ny træner i maj. Men heller ikke Unai Emery holdt særlig længe.
43-årige Karpin har som aktiv spiller haft en stor karriere i Spartak Moskva samt i de spanske klubber Valencia, Real Sociedad og Celta Vigo.
Men den tidligere russiske landsholdsspiller har ingen anden trænererfaring bortset fra de to omgange, hvor han har sat sig selv i trænersædet i Spartak Moskva.
Klubben ligger blot nummer syv i den bedste russiske række, 11 point efter førerholdet CSKA Moskva, som mandag spillede 1-1 mod de forsvarende russiske mestre fra Zenit St. Petersburg.
Søndag fik Unai Emery en fyreseddel efter 1-5-nederlaget på hjemmebane i lokalderbyet mod Dynamo Moskva.
Spartak Moskva er desuden sikker på at ende på sidstepladsen i holdets Champions League-gruppe, der også tæller FC Barcelona, Benfica og Celtic.
Karpins trænercomeback bliver fredagens svære hjemmebaneopgør mod Zenit St. Petersburg.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker