Laudrup-boss: Vi er enige om transfermål og har pengene
Michael Laudrup skal ikke frygte for, at Swansea mangler penge til at jagte forstærkninger frem mod den kommende sæson i Premier League.
Det slår Swanseas bestyrelsesformand, Huw Jenkins, fast, efter en periode, hvor Laudrups agent Bayram Tutumlu har skabt tvivl om, hvorvidt Swansea er villige til at bruge penge hen over sommeren.
- Jeg, manageren og vores rekrutteringshold er alle enige om kvaliteten af de spillere, vi gerne vil have, så vi fortsat kan gøre det godt i Premier League.
- Vi arbejder hele tiden bag scenen for at styrke holdet, siger Jenkins til Swanseas hjemmeside.
- Vi har et anseligt beløb til rådighed til at styrke truppen hen over sommeren. Og vi er også i den priviligerede position, at vi ikke behøver at sælge spillere for at finde penge til forstærkningerne.
- Det er naturligvis sådan, at nogle af dem, vi jagter, bliver taget af andre klubber af forskellige årsager, siger formanden og fortæller, at kommende Swansea-spillere virkelig skal ønske at komme til klubben.
Huw Jenkins bekræfter, at han ikke har haft et møde med Michael Laudrup i flere uger, men det skyldes, at begge har været på sommerferie.
- Det er sandt, at jeg ikke har sat mig ned og taget en snak med manageren siden sæsonens sidste kamp mod Fulham, men det skyldes, at vi begge har været på sommerferie.
- Det betyder ikke, at vi ikke har talt sammen, for jeg har talt mange gange med Michael over telefonen, og vi har ikke været uenige omkring de mål, vi har sat os for at jagte på transfermarkedet, siger Swansea-bossen.
Swansea har torsdag forstærket sig med den spanske midtbanespiller Jose Canas, der er hentet på en fri transfer i Real Betis.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde