Laudrup efter 2-0-sejr: Vi dominerede i hele kampen
Det var fuldt fortjent, at Swansea søndag hentede alle tre point med hjem fra udekampen mod Crystal Palace i Premier League.
Det mener den walisiske klubs manager, Michael Laudrup, efter 2-0-sejren i London.
- Vi var det bedste hold fra første til sidste minut, siger danskeren til Sky Sports.
Swansea kom foran 1-0 ved Michu efter få minutter, og i anden halvleg gentog klubben kunststykket med et tidligt mål af Nathan Dyer.
- Det hjælper at score i første minut af hver halvleg, men vi kontrollerede kampen fuldstændigt, vi scorede to mål, og vi kunne have scoret tre eller fire, siger Michael Laudrup.
Manageren kan se tilbage på en tilfredsstillende uge for Swansea.
Mandag spillede klubben 2-2 hjemme mod Premier Leagues daværende tophold, Liverpool, og torsdag vandt Laudrups klub hele 3-0 ude over Valencia i Europa League-gruppespillet.
Swansea har syv point efter fem kampe i Premier League. Klubben har hentet sine syv point i de seneste tre ligakampe.
Crystal Palace er næstsidst i ligaen med tre point.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde