Laudrup efter nederlag: Bale var forskellen
Der var intet andet at gøre end at løfte på hatten i gestus over Gareth Bales tryllerier, da Tottenham besejrede Swansea 2-1 lørdag.
Det mener walisernes danske manager Michael Laudrup.
- Spillere som Bale kan skaffe dig et mål ud af ingenting, og han gjorde forskellen i dag, siger Michael Laudrup til sin klubs hjemmeside og roser Tottenham-waliserens mål til 2-0:
- Ved det første mål kunne vi have præsteret bedre, men det andet mål af Bale var bare en fantastisk afslutning af en meget dygtig spiller.
Swansea havde en del chancer i kampen, men Tottenham kunne gå til pause med en føring på to mål. Den føring blev sikret primært via fremragende samarbejde mellem London-klubbens Jan Vertonghen og Gareth Bale.
Belgieren scorede målet til 1-0 efter oplæg fra netop Bale.
Mod kampens slutning pressede Swansea hårdt på, og det kunne nemt være endt uafgjort.
Den danske manager var også tilfreds med sine spilleres reaktion på at komme bagud 0-2.
- Vores reaktion var god, og vi skulle have scoret ved Nathan Dyer. Vi vidste, at de kunne blive trætte, og i anden halvleg dominerede vi meget. Vi var tæt på, men ikke tæt nok, siger Michael Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker